Uncategorized

Jule getaways der vil styrke dit humør

Julen står for døren og i denne højtid forvandles mange europæiske byer til ukendelighed, hvor store julemarkeder og flotte lys popper op. Hvorfor nøjes med kun at opleve julestemningen i dit hjemland, når du har muligheden for at opleve anderledes og fantastiske julestemninger i andre byer? Her kommer der nogle tips til, hvilke steder der vil være favorable at besøge i julehøjtiden.

 

Lübeck

 

Den nordtyske by Lübeck er en historisk by, hvor gamle middelalderlige bygningsværker præger byen og de brogede brostensgader gør, at man føler sig værende en del af en svunden tid.  I Tyskland kan julemarkederne dateres helt tilbage til middelalderen og den tradition lever i bedste velgående, især i Lübeck.

Julemarkedet i Lübeck handler om at være sammen og nyde alt det gode mad som der bliver lavet i de utallige boder, hvor der primært bliver langet bratwurst og glühwein over disken.  På denne tid af året er hele Lübeck pyntet op til ukendelighed og man kan ikke undgå at komme i godt humør når man besøger byen.

Der er faktisk hele 7 forskellige julemarkeder i byen og for at holde varmen i den kolde tid kan det være en god idé at gå rundt til de forskellige markeder, som hver især byder på noget ekstraordinært.

 

London

Den britiske millionby har det hele, store katedraler, shopping, et lækker caféliv, men også et helt unikt julemarked.

Der er utallige af forskellige små markeder i London, men der er to steder i London, der er ”must see”, når du skal afsted i julen. Her bliver Oxford Street i juletiden forvandlet til et sandt mekka af lyskæder og glanspapir, da alle butikker går højt op i at have den flotteste julepynt.

Der er mange julemarkeder i en så stor by som London, hvorfor det kan være svært at udvælge ét, men South Bank er uden tvivl et af de bedste. Julemarkederne i London starter op medio november og nogle af dem varer helt indtil engang i januar.

Strasbourg

Strasbourg er en fransk by, som ligger i Alsace regionen, der primært er kendt for at dyrke gode vine, men til jul er byen en overflod af lys og dufte. Der er over 350 forskellige boder i Strasbourg til julemarkedet og der bliver serveret  mange lækre franske julespecialiteter såsom, Chaud vin, der er en form for gløgg.  Derudover inviterer den franske by hvert år et gæste land til at komme med deres julespecialiteter.

Når du skal finde din jule getway er der flere måder, at indlogere sig på, her er et utal af hoteller og hostels, hvis du skal på hostel, er det en fordel at have sit sengetøj med, hvor du kan finde et stort udvalg her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *