Guides Økonomi

Jura: Udlejning af lejlighed med AirBnB på dagpenge?

De nye deleøkonomiske platforme er en spændende mulighed for at få betalt nogle af dine faste omkostninger, mens du er ude at rejse.

Det gælder blandt andet din lejlighed, du har mulighed for at få betalt ved hjælp af udlejning på AirBnB og din bil, GoMore kan klare for dig med udlejning fra dig til dag.

Men der er også en potentiel problemstilling for de af os, der lige nu er på dagpenge.

I Aarhus fik Gert Johansen frataget sine dagpenge efter i starten af 2016 at have udlejet sin bil med GoMore et par gange.

Den indtægt han i den forbindelse havde oparbejdet – i praksis ikke mere end et par tusinde kroner – stod ikke i ligevægt til det tab, Gert nu led i forhold til de tabte dagpenge.

GoMore er siden da gået ind i kampen og betaler for en advokat, så retsstillingen på området her og nu kan sikres.

Men hvad betyder det for dig?

Artiklen her er udarbejdet i samarbejde med Billig Akasse Guide. Bag a-kasseguiden står Christoffer Elisiussen. Han har forstand på markedet og de enkelte a-kasser og benyttes derfor som løbende ekspert her på siden.

Udlejning næppe et problem

I praksis har der endnu ingen sager været med udlejning af din lejlighed eller dit hjem på AirBnB.

Det kan tænkes, at dette falder udenom reglerne omkring selvstændig virksomhed, da du ikke kan leje den ud, mens du selv bor i den. Derfor vil det per natur være en midlertidig foranstaltning, når du hiver nogle af dine huslejepenge hjem ved at leje den ud, mens du selv er ude at rejse.

Som alternativ til AirBnB har du også mulighed for at udleje ved hjælp af en faktisk lejekontrakt. Hvis du overveje denne mulighed, anbefaler jeg, du får hjælp af en advokat som denne til at udfærdige din lejekontrakt. Hvis du ikke direkte i lejekontrakten skriver, der er tale om en midlertidig udlejning, har du ikke efter din rejse mulighed for at smide lejeren ud igen.

Vær mere opmærksom med bil

Har du et fly, kan du også udleje dette.
Har du et fly, kan du også udleje dette.

At udleje din bil med GoMore eller anden tjeneste er – som eksemplet med Gert Johansen i Aarhus viser – mere kompliceret.

Her er det et aktiv, du lejer ud uden nødvendigvis at skulle bruge det selv. Gerts a-kasse vurderede derfor, Gert drev selvstændig virksomhed ved at udleje sin bil og derved ikke længere var berettiget til a-kasse. Dette på trods af at Gert intet CVR-nummer havde og blot havde udlejet sin bil få dage i løbet af en måned og at pengene var gået til at betale afdrag og skatter på bilen og således ikke i sig selv var en overskudsgivende forretning.

Reglerne kan være komplicerede.

Ring til din a-kasse for konkret vejledning i lige netop dit tilfælde, hvis du ønsker at være på den sikre side forinden din afrejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *