Skal du snart på ferie, men er du i tvivl om, hvilken kuffert du skal vælge? Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken kuffert du vælger til din rejse, da materialer, farver og design spiller en stor rolle. Hvis du har børn, kan en kuffert med et sjovt og legende motiv være en sikker vinder. Læs videre hvor vi guider dig til den helt rette kuffert til din næste rejse. Du kan også læse mere her.
Sommeren banker på døren, og det eneste der mangler er den perfekte kuffert, der kan passe godt på alle dine ejendele. En verden af kufferter på 2 hjul, 4 hjul, softcase eller hardcase, kan virke som en jungle at finde rundt i, men med et par få og enkle tricks in mente, kan du komme langt i din kuffertjagt.
Skal du vælge en rejsetaske eller en kuffert?
Først og fremmest, skal du gøre op med dig selv, om du er på udkig efter en rejsetaske eller en kuffert. Hvis du skal på en længere rejse, kan en kuffert være det rigtige valg for dig, da du er sikret mere plads til din bagage. Hvis du dog skal på en weekendtur til Berlin, kan en rejsetaske derimod være det ideelle valg for dig, da du sandsynligvis ikke har brug for samme mængde plads til tøj. Med mindre du skal på shoppe-rejse med veninderne – så skal der muligvis en kuffert til, for at kunne klare mosten. Spørg dig selv, hvad dit behov er, og træf så dit valg.
Nu dukker næste spørgsmål op; skal du vælge en hardcase eller en softcase? Begge disse typer kufferter minder meget om hinanden, og i tom tilstand er vægten endda også den samme. En softcase er dog en smule mere fleksibel end en hardcase, der til gengæld er mere robust, hvor din bagage er fuldstændigt isoleret.
Hvis du skal på kør-selv-ferie kan det være en udfordring med store hardcase-kufferter, da de ikke er ligeså fleksible at pakke i en bil, som en rejsetaske kan være. Med en rejsetaske kan du udnytte pladsen i bilen på bedst mulig vis. Husk dog, at dine ejendele er bedre beskyttet i en hardcase-kuffert, modsat en rejsetaske eller en softcase-kuffert. Så hvis du har ejendele, der nemt kan blive beskadiget og ikke kan tåle bump eller stød, er en hardcase-kuffert det rette valg for dig.
Skal du vælge 2 eller 4 hjul?
Som hovedregel er det en god idé at anskaffe sig en kuffert med 4 hjul, hvis det er en stor en af slagsen. En stor kuffert med 4 hjul er langt mere fleksibel og komfortabel at køre med. Du kan desuden også rulle kufferten ved siden af dig, der får den til at føles lettere. Du slipper altså for ondt i skuldre, nakke og ryg.
Hvis du til gengæld anskaffer dig en mindre kuffert, kan 2 hjul være det bedste valg for dig.
Hvilken størrelse skal du vælge?
Hvilken type ferie skal du på, og hvor meget plads har du brug for? Dette skal du spørge dig selv om, før du tager dit valg. Hvis du skal på storbyferie kan en rejsetaske eller en trolley være ideel for dig. På denne måde kan du ofte også tjekke den ind som håndbagage, og slippe for at stå i kø, når du er stået af flyet. Hvis du derimod skal på en aktiv ferie eller længere væk end Europa, har du med garanti også brug for mere plads. Her kan det blive nødvendigt med en større kuffert.
Skal du på familieferie?
Sidst men ikke mindst, hvis du skal på familieferie med mindre børn, er det en nødvendighed med masser af plads. Du kan med fordel også anskaffe en kuffert til familiens mindste medlemmer, så de kan skubbe deres egen private kuffert rundt i lufthavnen, det vil både holde dem beskæftiget og de vil synes det er både sjovt og cool, at have deres egen kuffert. Vælg børnenes yndlingsfigurer og karakterer, som de kender fra enten fjernsynet eller børnebogen.