Guides Oplevelser

3 måder at holde ferie på i Danmark

Turen behøver ikke altid gå syd på, til varmere himmelstrøg, for at man får en vellykket ferie. Ferien kan sagtens tilbringes hjemme i vores dejlige hjemland. Der er helt sikkert nogle områder, som du ikke har set før eller nogle måder at holde ferie på, som du ikke lige har tænkt på. Ofte kan en weekendtur eller en ferie i Danmark også være god, så længe man befinder sig i det rigtige selskab. Det kan enten være hele familien, kæresten, veninden eller en helt fjerde, der kan gøre turen ekstra hyggelig.

Her vil der komme nogle tips til, hvordan man kan holde ferie i Danmark, og samtidig få det meste ud af det, som Danmark har at byde på.

Badehotel

Der har i den seneste tid kørt en serie på TV2, som hedder badehotellet. Denne serie skildrer livet på et badehotel, som det så ud mange år tilbage. Men denne serie har faktisk givet badehotellerne i Danmark nyt liv, og det er ikke helt tilfældigt. Der er nemlig stadig rigtig meget ved de danske badehoteller, men også de naturoplevelser og kulinariske oplevelser der følger med, ved at tage et ophold på et badehotel, hvad enten det er en hel uge eller bare et par dage henover en weekend.

Badehotellerne ligger selv sagt helt ud til havet, hvilket gør at beliggenheden er fantastisk og der vil næsten altid være udsigt til havet fra både værelset og restauranten på stedet. De fleste badehoteller har en passion omkring det at drive et badehotel, hvilket betyder at de ikke blot tilbyder et hotelværelse, men de tilbyder ofte den fulde pakke, der betyder at man ofte kan få flere spabehandlinger eller, at man kan få en udsøgt brunch, frokost eller aftensmad på stedet. Det er helt sikkert anbefalelsesværdigt at udforske denne del af badehotellerne også, da det giver en rigtig god samlet oplevelse af stedet.

Man kan for eksempel prøve Marienlyst badehotel, som byder på ophold med spabehandlinger, middag og morgenmad. Stedet ligger i Helsingør, så man kan under opholdet også opleve Kronborg, Helsingør by eller hyggelige Hornbæk, der ligger en kort køretur væk fra hotellet.

Find din helt rigtige rejsepartner, hvad enten det er kæreste, veninde, mor eller lignende, og så find et badehotel der lever op til Jeres krav, og så vil I helt sikkert elske denne måde at holde ferie på.

Camping

De fleste tænker nok at camping er noget for naturmennesker, der elsker at være tæt på naturen, og samtidig også elsker at være tæt på de andre campinggæster. Dette er nok også sandheden langt hen af vejen, men er man typen der godt kan lide privatlivet samtidig med at man gerne vil prøve kræfter med campinglivet, så kan det være en mulighed, at leje en hytte på en campingplads. Det er muligt at få forskellig luksusgrader af en sådan hytte, så det kan leve op til ens krav, samtidig med at man får snuset til campinglivet.

I Danmark har vi rigtig mange campingpladser, og rigtig mange danskere har allerede prøvet denne ferieform, som de elsker og derfor har valgt at investere i deres egen campingvogn eller telt, og trofast vælger denne ferieform når en større eller mindre ferie byder sig. Hvis man endnu ikke er sikker på, om denne ferieform er noget for én, så kan det være en god idé, at leje en campingvogn inden man går ud og investerer i sin egen campingvogn.

Camping kan også give forskellige oplevelser af Danmarks natur, hvad enten man er til havet, skoven eller noget helt tredje, så vil man altid kunne finde en campingplads der lever op til kravene.

Når man tager på camping, så er det ingen hemmelighed, at det er sjovest når vejret er godt. Det er nemlig en ferieform, hvor man er meget udenfor og udforsker området på og omkring campingpladsen. Men det danske vejr er også blevet varmere i de senere år, hvilket helt sikkert vil gøre både Danmark og campingpladserne til mere populære rejsemål for danskerne.

Kroophold

Enhver by med respekt for sig selv, vil have en kro, og et kroophold kan på nogle måder minde lidt om et ophold på et badehotel. Her kan man nemlig få et værelse, og på de fleste kroer i Danmark, er man stadig trofast overfor den traditionelle danske mad, hvilket er en slags mad, der er gledet mere og mere ud af hverdagen for mange danskere.

Lige netop derfor kan et kroophold også være sagen, da det kan føles som om man kommer lidt tilbage i tiden og måske får vækket nogle minder om mormors gode gamle madlavning, samtidig med at man får et ophold der bygger på traditioner og oplevelser.

Mange af Danmarks kroer ligger i lidt mindre byer, men dette skal man ikke lade sig afskrække af, fordi det netop giver anledning til, at man kan opleve nogle hyggelige byer, som man ellers ikke ville have set. Man kan altså sagtens vælge en lokal kro i et område som man gerne vil se, således at man både får oplevet den lokale kro, men at man samtidig er tæt på attraktioner, som man gerne vil opleve under opholdet.

Når man tager et ophold på en kro, så er det næsten et must at smage deres mad, som altså ofte byder på traditionel kromad, som kan være plankebøf, hakkebøf, den klassiske wienerschnitzel eller lignende, som man måske ikke får i hverdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *