I de senere år har det været ekstremt populært iblandt danskerne at tage på såkaldte ’tandlægerejser’ til blandt andet Tyrkiet, Polen, Tyskland og Sverige, som et resultat af at Danmark i mange år har haft de højeste tandlæge priser i EU. Danskerne har derfor kunnet spare over halvdelen af deres tandlægeregning ved at få det gjort i udlandet. Men nu er tendensen langsomt ved at vende.
Priskrig i tandlægebranchen
Som et resultat af at mange danskere har valgt at rejse til udlandet, har de danske tandlæger indenfor det seneste års tid påbegyndt en aggressiv kamp om at kunne levere de bedste tandlæge priser. Dette har manifisteret sig på flere måder. For det første er antallet af store landsdækkende kæder vokset de sidste år. Tanlægerne håber dermed, at kunne spare en række fællesudgifter. Kæderne er dermed blevet i stand til at tilbyde svenske og tyske priser herhjemme, der kan ligge 30-50% under de danske priser. Denne tendens har derfor spredt sig til store dele af landet.
Ydermere viser en ny undersøgelse fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsen at op imod 4 ud af 5 kunder, har formået at forhandle sig frem til en lavere tandlængeregning – hvilket understeger, hvor intens konkurrencen om kundernes gunst er blevet.
Større gennemsigtighed i markedet
Endnu et aspekt, der har været med til at puste til den øgede konkurrence, er øget gennemsigtighed i markedet. På nettet er en lang række sider begyndt at lave sammenligninger af forskellige behandlinger og operationer, hvilket står i modsætning til tidligere, hvor der var langt mindre åbenhed omkring priserne i markedet. Tandlægeforeningen erkender selv, at manglen på konkurrence har gjort at en lang række tandlæger ikke har behøvet at konkurrere på prisen.
Tandlægerejsen bliver mere og mere overflødig
Med denne udvikling på det danske tandlægemarked er tandlægerejserne til både Polen og Sverige i de senere år gået tilbage. Der er dog stadig penge at spare på store operationer i eksempelvis Tyrkiet, men differencen er blevet indskrænket markant.