Guides

Husk disse ting, når du rejser til Barcelona

Turister valfarter til Barcelona året rundt og med god grund. Barcelona er en by, der har ekstremt meget forskellige at byde på. Dog er der visse ting, du skal have in mente, hvis du skal rejse til Barcelona.

Søndagslukkede butikker

Herhjemme er vi vant til, at der stadig er åbent i mange forskellige butikker på trods af at det er søndag. Dette kan vi dog hurtigt glemme, så snart vi ankommer til udlandet. Barcelona er dog en af de byer, hvor størstedelen af butikkerne er lukket, selvom byen er fuld af turister. Har du derfor planer om at sætte en hel dag af til at slentre op af Ramblaen, så kan du gøre det alle andre dage end søndage. Det ville ærgerligt at stå sidste dag og bliver skuffet over de lukkede forretninger, fordi du ikke var opmærksom på dette fra start af.

 

Andre spisetider end herhjemme

Hvis du i Barcelona går ud og spiser på samme tidspunkt, som du ville gøre herhjemme, vil du oftest ankomme til en tom restaurant. De spiser nemlig meget senere i udlandet, end hvad vi plejer at gøre herhjemme. Hvis du derfor vil spise med de lokale eller bare have stemningen fra flere mennesker, kan det i stedet anbefales at spise i mellem kl. 21-23.

 

Hold på hat og briller – lommetyvene kommer

Når de fleste hører bynavnet Barcelona, tænker de fleste på lommetyve. Det er nemlig ingen hemmelighed, at byen er præget af utrolig mange lommetyve. Især i områder, hvor der er mange turister samlet på et sted som eksempelvis i deres undergrund eller på Ramblaen.

Dette er dog meget normalt for storbyer, hvor turisterne fylder i byernes gader hver dag, så det er bestemt ikke noget, du skal lade dig skræmme af.

I stedet for er det vigtigt, at du er opmærksom på dine ting. Hav eventuelt en bæltetaske, så du har dine værdigenstande, hvor du kan holde øje med disse. Pas på dit fine ur om håndleddet og vær generelt opmærksom på, hvis folk tilfældigvis kommer til at gå ind i dig, spørger om vej eller noget helt tredje. Selvom det ofte er helt uskyldige mennesker, kan det i nogle tilfælde sagtens være tricktyve, der prøver at aflede din opmærksomhed – og det ville jo være ærgerligt at miste nogle af sine værdigenstande på ferien, som ellers skal bruges på at slappe af og opleve nye ting.

Udnyt tiden mest muligt

Din ferie i Barcelona er begrænset til nogle dage eller uger – og det er derfor ærgerligt at spilde tiden på noget, som nemt kunne være undgået.
Eksempelvis er Sagrada Familia et must-see for de fleste, hvilket også forklarer den lange, lange kø, der altid er udenfor kirken. Du kan derfor med fordel købe billetten på forhånd hjemmefra over nettet og spare dig selv for en masse ventetid i den bagende sol sammen med alle de andre mennesker.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *